Google+ Ny DASP søges.

Banner

Ny DASP søges.

Jeg/Laura går af som DASP efter divisionsrådsmødet i April 2010.

Kunne netop du tænke dig at have kontakt til divisionens tropsspejdere? Finde på sjove, mærkelige eller hårde tropsaktiviteter?
Planlægge og udføre tropsdivisions-turneringer, som da du selv var afsted? Lære de unge, at det er sejt at være spejd og at gamle damer sagtens kan følges over gaden uden at være nørdet?
 
Dit engagement:
Du har lyst til at planlægge og udføre 2 årlige trops-weekender, hjælpe DASEN´en med planlægningen af seniorvandrerturen, hvor tropsspejdere fra 14-16 år inviteres med for at se hvad seniorlivet kan byde på.

Mødeaktivitet:
Som DASP deltager du i forskellige møder i divisionsledelsen. Årligt består det af:
  • Et aftenmøde ca hver 2. måned.
  • Et divisionsrådsmøde
  • To heldagsmøder, der typisk ligger på søndage.
  • Et weekendmøde, hvor bl.a. næste spejderårs arrangementer fastlægges

Gensidig forventning:
Som medlem af divisionsledelsen er du en del af et team, der udover sin egen gren også hjælper til i de andre grene, når der nogle gange er behov.
Det betyder selvfølgelig også, at du har divisionsledelsens opbakning til de arrangementer, som du kunne tænke dig at lave.
Alle møder er planlagt et år frem, og det forventes, at du melder afbud, hvis du er forhindret i at komme.

Økonomi:
Tropsgrenen har ligesom de andre grene deres eget budget, som kan forvaltes til ture, møder og andre sjove/hårde/mærkelige aktiviteter.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Venlig hilsen
Absalon Divisionsledelse
 
Del med vennerne