Google+ 3.VV - 100 års jubilæum

Banner

3.VV - 100 års jubilæum

Lørdag den 22 Januar var spejder, forældre, venner, støttegrupper og tidligere medlemmer af 3. Vesterbro Vildgæssene samlet til stor 100 års jubilæumsfest på Falkonergårdens Gymnasium.
Ja, selv spejderchef, Marianne Karstensen kom for at ønske tillykke.
Absalon Division var også inviterede og kom selvfølgelig med godt humør og en fødselsdagsgave.

Dagen startede med et 100 års-løb fra 3.VV´s hytte på Azaleavej til festsalen på Falkonergårdens Gymnasium, hvor spejdere og forældre kunne gå efter kort eller GPS.

Kl. 14 var der indmarch med alle gruppens spejdere, lige fra mikro til senior og ledere, der gik i fælles takt til musikken fra en sækkepibespiller.

Alle grenene i gruppen havde forberedt underholdning og der var alt lige fra sange, gigant orme, der kunne forvandle små ting til store ved at spise dem -  bl.a. blev en almindelig spiseske til en spade. Til en klanspejder havde en spejder-praktikant med, der skulle lære hvad det vil sige at være spejder. At vi ikke som hans venner siger er skovnørder, knobentusiaster og kun megapratiske.

Mens der blev spist dejlige kager som, bl.a. støttegruppen GRO havde bagt, kørte et diasshow med mange hundrede billeder fra mange af de sjove og iderige ture børn, seniorer og ledere i 3.VV har været på.

3.VV fyldte 100 år og havde sat sig det mål, at de til jubilæet skulle være 100 spejdere i gruppen. Dét nåede de! Idag er der 114 spejdere, der får fede oplevelser og gode venner på Azaleavej.

I kan se billeder fra 100 års jubilæet her

Stort tillykke fra Absalon Division

 
Del med vennerne