Google+ Fælles lejr for alle i Danmark 2012

Banner

Fælles lejr for alle i Danmark 2012

Spejderne i Danmark aftalte på et årsmøde i 2008 at gennemføre en stor fælles sommerlejr som udgangspunkt i 2012. Det arbejde går nu for alvor i gang - du kan også være med.

Igennem halvandet år har vi arbejdet på det forarbejde der skal sikre at den egentlige planlægning kan begynde. Det har blandt andet handlet om en opgavebeskrivelse for lejrledelsen, dens organisatoriske ophæng, fysiske rammer og bemanding af lejrledelsen.

Flest mulige skal være med
Forarbejdet er forløbet godt, og der er vist et stort fælles engagement i at få det til at lykkes. Det er dog ikke lykkedes at tage afgørende skridt i bemandingen af lejrledelsen, men nu vælger vi at begynde planlægningen med en mere uformel ledelse og i en proces, der skal inddrage flest muligt fra alle spejderkorpsene.

Workshops for alle spejdere
I efteråret tager en arbejdsgruppe de næste skridt hen mod en fælles lejr og indbyder til en eller flere åbne workshops for alle, der har lyst til at være med til at gøre drømmen til virkelighed. - Hold øje med invitationerne på www.dds.dk.
 
Del med vennerne