Stå på post langs ruten



Vil du se løbet fra nærmeste hold?

Vi har brug for jeres hjælp i 2-4 timer som hjælper på ruten

Det er endnu en gang blevet tid til et nyt og spændende sæbekasseløb, der afholdes for 45. gang. Sæbekasseløbet er for aktive spejdere i alle aldre, ledere og forældre.
Løbet er verdens største, længste og hårdeste, og det starter fra Farum Station og går til Egemose Centret ved Ganløse i alt ca. 10 km.

Sidste år var der mere end 300 tilmeldte vogne med gennemsnitligt 5 deltagere, så der er masser at se til og på.

Du kan som voksen give en hjælpende hånd med ved at melde dig som hjælper, hvor du vil være med til at afvikle dette enorme løb.
Afhængig af hvilken post du får, vil opgaven vare mellem 2-4 timer.
Hjælperne skal møde på Farum Station senest kl. 9.00, hvor der gives en kort instruktion.
Opgaven går ud på, at du skal være med til at sørge for at sæbekassebiler og rigtige biler kommer uskadt forbi hinanden.
Har du lyst og tid til at være med til at give mere end 1.000 børn, unge og voksne en dejlig oplevelse, så kontakt den nedenstående fra Oak City Rally og husk, vi har brug for lige netop din hjælp!

Tilmelding som hjælper/dommer senest 9. maj 2020 til:

Claus Museth
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld jer - og vær med til at give en masse børn en dejlig oplevelse.




Årets sponsor


 

Arrangører

 

Absalon Division - De blå spejdere i København Egemose Centret