Barndommen er blevet en grå banalitet! Kan du ikke også mærke det?
Vi ser dem hver dag. De små vordende produktionsmaskiner, mærket generation alfa, der med tomme fantasiforladte øjne, sidder og stirrer i tablets, mens de intetanende triller ned ad samlebåndet mod deres forudbestemte skæbner.
Men hvad med dengang vi var børn? (for blot ganske få år siden). Dengang barndommen var fyldt med glæde, fantasi og fremtidsånd. Guidet af kærnesunde idoler, helte og forbilleder, hvis kække blikke vogtede over vores drømme fra barndomsværelsets glittede plakater, og tog os med til Joanna, Barda eller en spændende fremtid i Københavns kommunes økonomiforvaltning.
Hvor blev de af, dine helte og drømme? Er du klar til at slå et slag for den tid hvor der var rigtige idoler til?
Kom til Absalondivisionens nytårskur udklædt som din ynglingsbarndomshelt, og deltag i en uforglemmelig aften, i barndommens lykkeland.
Absalon Divisionen byder traditionen tro til nytårskur for alle ledere, bestyrelsesmedlemmer og seniorspejdere i Københavnsområdet. Nytårskuren er årets store voksenfest og middag, og vores mulighed for at skåle oven på et års frivilligt arbejde.
Tilmeldingen åbner primo december og kører indtil der er udsolgt eller den 27. december