Divisionsrådsmødet er divisionens årlige generalforsamling, hvor divisionens grupper godkender regnskab og beretning, lægger en plan for divisionens udvikling, beslutter budget og vælger medlemmer til divisionsledelsen og divisionens andre medlemskaber.
Hver gruppe kan have op til 5 stemmeberettigede. Disse vælges på grupperådsmødet (§57). Hvis en af de valgte, ikke kan deltage på divisionsrådsmødet, kan gruppen på et bestyrelsesmøde, vælge at sende en anden person. Dette skal skrives til referat og referatet skal medbringes på divisionsrådsmødet(§58).
Det er også de stemmeberettigede der kan indsende forslag til divisionsrådsmødet (§63).
Alle interesserede kan deltage.
Divisionsrådsmøderne er normalt i maj måned. Se den præcise dato og sted i kalenderen. Her kan du også se mere information om årets møde når det er udkommet.